3 gode råd til skirejser for familier

3 gode råd til skirejser for familier

februar 24, 2017 0 Af Ski-xtreme

Skisport er for mange familier en fælles hobby, som hvert år byder på dejlige ferieminder. Der er dog stor forskel på at tage på skiferie som single og som familie. Vi har lavet en liste over nogle af de ting, som du bør være opmærksom på, når du planlægger en ferie for hele familien.

Børnene i centrum

Når du planlægger en ferie for hele familien, så er det vigtigt at huske på, at børnene skal være i centrum. Det gælder især, hvis du har mindre børn, som kræver større hensyn. Det kan derfor være en god idé at vælge en børnevenlig destination, hvor der er grønne og blå pister i nærheden af jeres bolig.

Heldigvis findes der masser af destinationer i både Norge, Sverige, Østrig og Italien, som passer både til store og små.

Har I kun større børn, har I også større frihed med hensyn til destination, og det kan eventuelt være en fælles beslutning.

Overvej hytte med køkken

En rejse med hele familien kan nemt blive en dyr fornøjelse, hvis I skal spise ude hver aften. Derfor kan det være en god idé at vælge en hytte med køkken, så I selv kan lave mad.

Vælger I en hytte med køkken, så er der god mulighed for hygge om bordet, når der spises aftensmad. Samtidig er det også muligt for mindre børn at komme i seng, når de begynder at blive trætte.

God grund til at køre selv

Når man rejser alene er det oftest billigere at flyve end at køre selv. Er man imidlertid en familie på fire, så er der mange penge af spare, hvis I kører selv.

Hvis I skal sydpå, så er det bedst at køre sidst på eftermiddagen eller hen på aftenen. På den måde kan børnene sove på det meste af turen, mens forældrene skiftes til at køre.

Hvis I ikke er komfortable med selv at køre, er det også en billig mulighed at tage med en bus. I styrer muligvis ikke selv afgangstid punkterne, men til gengæld behøver I ikke have angst og bekymre jer om noget.