Bliv klædt på til skiferien

Hvis du er vild med at stå på ski, er du sikkert også interesseret i at være helt rigtigt klædt på til turene. Der findes mange måder at forberede sig rigtigt til en skiferie, så man ikke løber ind i irritation over, at man ikke havde købt det rigtige udstyr. Denne artikel giver dig derfor en lille tjekliste over, hvad du skal have styr på.

Skiferien er for mange danskere årets højdepunkt, for her kan man få nogle oplevelser, som der ikke er mulighed for herhjemme. En skiferie kræver dog også en del forberedelse, og det kan både være dyrt og tidskrævende at tage turen, hvad enten det er mod nord eller syd. Først og fremmest er det vigtigt, at kroppen er i orden, og det kan være en god idé at forberede sig en smule på, at man skal afsted. Sørg for, at ankler, knæ og andre udsatte steder er klar til en uge op og ned af høje bjerge. Det gør du blandt andet gøre ved at træne en smule hjemmefra, så du forebygger eventuelle overbelastningsskader. Denne forberedelse kan også være med til, at du ikke slår dig så hårdt, hvis du skulle lande forkert.

Udstyr

Det er selvfølgelig vigtigt at have det rigtige udstyr, når man drager på skiferie. Der er desværre ingen vej udenom, og det er blot med til at gøre oplevelsen dårligere, hvis man pludselig står og mangler nødvendige ting til turen på pisterne. Der er selvfølgelig mulighed for at leje det meste, men det er en god idé at have gjort op med sig selv hjemmefra, hvad man har brug for.

Termotøj
På skiferien kommer man sjældent udenom, at det er vigtigt at have varmt undertøj med. Oftest vil der ikke være mulighed for at vaske undervejs på turen, så det er en god idé at være dækket godt ind på dette område. Termoundertøj er ofte en rigtig god løsning, da det sikrer, at du holder varmen, selv når du er blevet kold på turen.

Hvis du er interesseret i at finde et stort udvalg af termoundertøj, kan du klikke ind på Termoland.dk for at læse mere.

Behagelig jakke
Det er også en god idé at finde en skijakke, som giver dig en god komfort under skituren. Det kan være et irritationsmoment, hvis du har valgt en jakke, som ikke sidder behageligt på kroppen, og som dermed gør dig mindre frigjort i dine bevægelser. Kig derfor efter en jakke, som fx kan lynes op i bunden, så dine hofter er fri.

Flere sæt vanter og huer
Det er altid en fornuftig idé at have flere sæt vanter med til turen. På de koldeste dage vil du nok foretrække luffer, imens andre dage sagtens kan gå med handsker. Et godt trick er at tage tynde fingerhandsker på under de tykke, så du holder varmen endnu bedre.

Skriv et svar