Det nødvendige skiudstyr for begyndere

Skal du snart på din første skiferie? Det behøver ikke være så dyrt at tage på skiferie som mange påstår. Skiudstyr er dyrt, men hvis du er begynder, behøver du bestemt ikke investere formuer i udstyr – især ikke, hvis du er usikker på, om skiferie er noget for dig.

 

Det skal du bruge

Hvis du skal på din første skiferie og gerne vil ud på pisterne, så bør du medbringe følgende tøj hjemmefra, hvis du vil være sikker på at kunne holde varmen på pisterne:

  • Skijakke
  • Skibukser
  • Skihandsker
  • Skiundertøj
  • Skisokker

 

Derudover skal du naturligvis også bruge ski og skiudstyr. Her er det en god idé at have følgende, hvis du planlægger at stå på ski:

  • Alpin ski
  • Skibriller
  • Skistave
  • Skistøvler

 

Overvej at leje eller låne

Tingende på ovenstående lister kan nemt blive dyre, hvis du skal købe dem alle til fuld pris. Har du venner, som står på ski, så kan det være en god idé at låne af deres udstyr. Det er selvfølgelig vigtigt, at pasformen er rigtig, og du skal ikke låne, hvis udstyret ikke sidder rigtigt.

Du kan også overveje at leje skiudstyr på destinationen, hvis du ikke kender nogen, som står på ski. At leje skiudstyr er meget almindeligt, og du kan med garanti få det meste skiudstyr på destinationen.

Som begynder kan du også sagtens nøjes med noget af det billigere udstyr, som forhandles i forretningerne, hvis du gerne vil eje dit eget. Alternativt kan du holde øje med, hvornår der er tilbud i butikkerne. Hvis du vil gøre det endnu billigere, er der også muligheden for at købe skiudstyr brugt af andre privatpersoner. Skiudstyr bliver meget sjældent slidt op, da det er en sæsonsport, så der er masser af muligheder for at købe det hos andre.

 

 

 

Skriv et svar