Tips til den billigste skiferie

Skiferier er kendt for at være dyre, men du behøver ikke ruinere dig selv. Ved at tage nogle ganske få forholdsregler, kan du spare rigtig mange penge på skiferien.

Lav en grundig huskeliste

Sørg for at lave en grundig huskeliste inden I rejser afsted. På den måde mindsker I risikoen for at glemme ting.

Priserne på feriedestinationen er generelt høje, og de tjener godt på turister, som glemmer tandbørster, shampoo eller lignende. Derfor har I allerede sparet mange penge, når bare i husker at medbringe de ting, som I skal bruge.

 

Lån skiudstyr i stedet for at leje

Hvis du er nybegynder og skal på skiferie for første gang, så ejer du næppe dit eget skigrej. Skiudstyr er vanvittig dyrt, hvis man skal have kvalitet. Derfor venter man typisk med at købe udstyr, til man er helt sikker på, at man skal på skiferie mange gange.

Det populære alternativ til at købe skiudstyr er at leje det på destinationen. Dermed sparer du mange penge, men det kan gøres endnu billigere. Prøv eventuelt at hør dig frem i din omgangskreds, om der er nogen, som er villige til at låne deres udstyr ud – måske med en mindre kompensation til gengæld. Skiudstyr er generelt meget solidt, så risikoen for at ødelægge det er relativt lille.

Du bør være opmærksom på, at du IKKE skal låne skiudstyr, som næsten passer. Mere præcist skal du især være påpasselig med at skistøvler og skihjelmen passer. Hvis du ikke låne nogen, som er lige din størrelse, så lej på destinationen i stedet.

 

Lav selv mad

Mange forbinder ferie med at spise ude, men det er en dyr fornøjelse, hvis man er væk i en henved en uge. Overvej i stedet at leje en hytte, hvor der er køkken. Der er mange penge at spare ved selv at lave mad, når I er på ferie.

Selvom I har køkken, kan I stadig spise ude en enkelt aften eller to i løbet af ferien. Det vigtigste er, at I har andre muligheder. I kan ligeledes også overveje at lave madpakker, hvis I skal holde pause på pisterne.

 

 

 

Skriv et svar