Sådan bliver du klædt godt på til skiferien
At tage på skiferie er en sjov ferieform, der giver rig mulighed for aktivitet og motion. Skiferie er for alle aldre og alle niveauer. Nogle lærer at stå på ski som børn, hvorimod andre først kommer afsted på skiferie som voksne. Skiferien er dog uden tvivl en ferieform, der samler hele familien uanset alder.
Skiferien adskiller sig meget fra den traditionelle charterferie. Derfor indeholder kufferten til skiferien også helt andre elementer end kufferten til charterferien. Men hvilke elementer skal du egentlig have styr på til den kommende skiferie?
Varmt tøj fra top til tå
Ingen skiferie uden varmt tøj. Uanset om du tager på skiferie i det kolde Norge eller de solrige alper er varmt tøj en nødvendighed. Der er ikke noget værre end at fryse på skiferien. Når du fryser kan det nemlig være svært at fokusere på noget andet, og du vil derfor ikke opleve alt det sjove ved at være på skiferie.
Det er vigtigt, at du har varmt tøj på fra top til tå – fra inderst til yderst. Det er derfor vigtigt, at du både investerer i skiundertøj, skisokker, en fleece, skibukser og en skijakke. Derudover skal du være opmærksom på at købe vandtætte og varme luffer eller handsker såvel som et varmt kvalitets halstørklæde og en varm hat.
Ud over det varme udstyr bør du også investere i en hjelm og nogle skibriller. Hjelmen sikrer, at du ikke skader dit hoved, hvis du skulle falde. Skibrillerne derimod gør det lettere for dig at navigere, når du står på ski eller snowboard. Skibrillerne holder nemlig vinden og sneen væk fra dine øjne.
Støvler og ski eller snowboard er naturligvis også en nødvendighed for skiferien. Du kan enten købe dine egne ski og støvler, eller du kan leje dem på skisportsstedet.
Opgrader dine gadgets
Skiferie handler i høj grad om det rette udstyr. Som så mange andre sportsgrene må du bestemt ikke gå ned på udstyr.
Ud over varmt tøj og hurtige ski kan du gøre skiferien endnu sjovere ved at medbringe et kamera. Hvis du har et GoPro kamera, kan du investere i mobiltilbehør, der gør det muligt at anbringe kameraet på skihjelmen eller maven. På den måde kan du filme de mennesker, du er på skiferie med. Ikke nok med at det er utrolig sjovt at se sig selv stå på ski – det er ydermere utrolig lærerigt. Her finder du udstyr til dit GoPro kamera.
Hvis du ikke har et GoPro kamera til skituren, så fortvivl ikke. Du kan sagtens medbringe dit almindelige kamera eller din telefon og tage sjove billeder og videoer på skiferien. Du kan eksempelvis medbringe mobiltilbehør i form af en selfiestik, så du også selv kan være med på fællesbillederne.